
b-near® til bosteder
Enklere videokontakt mellem beboere, familie og netværk
Når telefoner, apps og logins bliver for komplekse, risikerer mennesker med kognitive udfordringer at miste muligheden for selvstændigt at holde kontakt med familie, netværk og støttepersoner.
b-near® er et kompensatorisk kommunikationsværktøj, der understøtter retten til kontakt for borgere, som ikke kan bruge almindelig digital kommunikation.
Med ét tryk bliver det muligt at skabe tryg kontakt til familie og netværk.
Ingen logins. Ingen menuer. Ingen apps der skal forstås. Og intet telefonnummer, der kan misbruges.
Kun enkel adgang til relationer, nærvær og kontakt.
Ring og book en demo på +45 72400040.
Lars kan selv starte opkaldet
I denne film møder vi Lars, hans bror Morten og resten af familien.
Lars bor på et bosted og havde tidligere brug for hjælp fra personalet, når han skulle ringe til familien.
Med sin b-near® skærm kan Lars se familien som billeder på skærmen og selv starte et videoopkald, når en kontakt er tilgængelig.
I filmen fortæller Morten, hvordan det har ændret kontakten i netop deres familie – og hvad det betyder for ham, at Lars nu også kan tage initiativ til at ringe.

Adgang til kommunikation og deltagelse
For de fleste af os er kontakt en naturlig del af hverdagen. Vi ringer, sender beskeder og mødes digitalt uden at tænke nærmere over det.
For mennesker med kognitive udfordringer kan almindelig teknologi være en barriere. Når kontakt bliver vanskelig, kan det påvirke både tryghed, trivsel og følelsen af at høre til.
Relationer er ikke blot en hyggelig del af livet. De er en vigtig del af den enkeltes identitet, livskvalitet og det fællesskab, den enkelte er en del af .
Derfor handler b-near® ikke først og fremmest om teknologi. Det handler om at bevare forbindelsen til de mennesker, der betyder noget – og gøre det muligt at være en del af hinandens hverdag, også når afstand eller udfordringer gør det svært.
Retten til kommunikation og deltagelse i fællesskaber
Adgang til kommunikation handler også om muligheden for at deltage i fællesskaber, bevare relationer og være en aktiv del af eget liv.
Læs mere om digital inklusion, FN's Handicapkonvention og retten til kommunikation.

Når en almindelig tablet bliver for kompleks
En tablet eller smartphone kan være den rigtige løsning for mange. Men hvis logins, apps, små knapper, kontaktlister eller mange valgmuligheder gør det svært at starte et videoopkald, kan en mere enkel løsning være relevant.
b-near® kan blandt andet tilpasses med:
- ét tryk på et kendt ansigt for at starte et videoopkald
- kun inviterede og godkendte kontakter
- mulighed for at vælge, hvor mange kontakter der vises
- mulighed for oplæsning og auditiv feedback
- hele skærmfladen som svarknap
- billeder og korte videohilsner fra familie og netværk
- et lukket netværk uden almindelige telefonnumre og sociale profiler på skærmen.
Teknologien er enkel, fordi menneskers forudsætninger er forskellige. Det betyder, at flere får mulighed for at kommunikere selvstændigt og trygt.

Når beboeren selv kan starte opkaldet
Hvis en beboer har brug for hjælp til at finde en telefon, åbne en app eller starte et opkald, bliver medarbejderen en praktisk del af kontaktsituationen.
Hvis beboeren selv kan betjene b-near® skærmen, kan et videoopkald i nogle tilfælde startes uden, at en medarbejder først skal finde en telefon eller hjælpe med en app.
Nogle beboere vil fortsat have brug for støtte. Andre kan efter introduktion betjene hele eller dele af løsningen selv.
Administratoren kan via b-near® ledsager-appen blandt andet administrere kontakter og tilpasse flere af skærmens indstillinger.
Hvor meget støtte der er behov for, afhænger altid af den enkelte bruger.

En ekstra mulighed for kontakt med de pårørende
Familie og andre godkendte kontakter bruger b-near® ledsager-appen på deres egen smartphone.
Herfra kan de ringe til skærmen, modtage opkald og – hvis administratoren har givet adgang – sende billeder og korte videohilsner.
Kontakterne bestemmer samtidig selv, hvornår de er synlige og tilgængelige på skærmen.
Det giver familien en ekstra mulighed for at dele små øjeblikke fra hverdagen, også når et fysisk besøg ikke er muligt.
Videoopkald og digitale hilsner erstatter naturligvis ikke fysisk samvær. De er en ekstra måde at holde kontakt på.

Tillært hjælpeløshed
Når lave forventninger bliver en barriere
Hvad sker der, når vi på forhånd vurderer, hvad et menneske kan eller ikke kan?
I artiklen ser vi nærmere på begrebet tillært hjælpeløshed og på forskning om motivation, kommunikation og betydningen af at tilpasse teknologi til den enkelte.
Læs indlægget: "Tillært hjælpeløshed"

”Både som privatperson og fagperson er det dybt rørende at opleve, hvordan mennesker, der ellers er afskåret fra kontakt med deres nærmeste, med b-near®s løsning kan skabe forbindelse.
Det er ægte velfærdsteknologi – en kompenserende løsning, der gør det mest basale og betydningsfulde muligt: Mellemmenneskelig kontakt og relationer. Løsningen er enkel og sikker; den mindsker afstand, styrker tryghed og giver brugeren en følelse af selvstændighed og værdighed og skaber håb i hverdagen for både brugere og pårørende.”
Michael Hjort-Pedersen,
audiologopæd, projektleder og teknologikonsulent, CKU Hillerød
Michael Hjort-Pedersen var projektleder på projektet Meningsfuld Videokommunikation, hvor b-near® blev afprøvet blandt 60 beboere på botilbuddene Postensvej og Østerled.
I projektet blev der blandt andet arbejdet med beboernes mulighed for selv at tage kontakt til familie og netværk.
Virkelige historier fra hverdagen
Hvordan b-near® bliver brugt, afhænger af det enkelte menneske og den enkelte familie. Her kan du møde nogle af de mennesker, der bruger løsningen i deres hverdag.

Hjælpemiddel til kommunikation: Lars og Mortens vej til nærvær med b-near®
Da Lars fik sin b-near® skærm, ændrede kontakten til familien sig. Nu kan han selv ringe til sin bror Morten og være med i hverdagen på egne præmisser.

STOR TAK til jer, der har gjort dette muligt ❤️
Mathias er multihandicappet og uden talesprog. Med b-near® kan han selv ringe til sin familie, dele lyde, vink og hverdagsøjeblikke – næsten hver dag.

Sådan gav b-near® Danny ro i hverdagen — Kit fortæller
Danny kunne i årevis bruge Skype til at få kontakt med familie og venner. Det fungerede, men det blev også en stressfaktor. Han tjekkede hele tiden, om der var forbindelse, og i weekenden kunne han...

b-near® til b-near®
Når nye relationer skal kunne fortsætte
Nye relationer kan opstå mange steder – på en ferie, til et arrangement, gennem en fælles interesse eller mellem mennesker fra forskellige bosteder.
Hvis to mennesker gerne vil holde kontakten, kan en almindelig smartphone, apps eller sociale medier være svære at bruge for nogle.
Med b-near® til b-near® kan to b-near® skærme forbindes, så brugerne kan ringe direkte til hinanden via video.
Begge sider skal godkende forbindelsen, og administratorerne kan aftale, hvornår brugerne er synlige og kan ringe til hinanden.
Det giver en enkel mulighed for at holde kontakt med venner, kærester eller bekendte – også når man ikke bor samme sted.

Vi hjælper hele vejen
Vi kan hjælpe med introduktion til medarbejdere, opstart af skærme, information til pårørende og support undervejs.
Vi kan også sparre om organisering og opsætning, så løsningen passer til de mennesker og den hverdag, den skal indgå i.
Målet er, at skærmen er korrekt sat op, og at de relevante medarbejdere, beboere og pårørende ved, hvordan den bruges.

Mulighed for overdragelse til en ny bruger
Hvis en b-near® skærm på et bosted skal overgå til en ny bruger, kan vi hjælpe med at nulstille skærmen og gøre den klar til den nye opsætning.
Efter aftale nulstiller vi skærmen til den nye bruger og sender et betalingslink, så den nye betaler kan overtage licensen.
Har I allerede en b-near® skærm, som skal overdrages?

Kontakt os for en uforpligtende dialog
Overvejer I b-near® på jeres bosted?
Vi tager gerne en uforpligtende dialog om:
- pilotprojekt eller afprøvning
- køb eller leje
- implementering og opsætning
- introduktion til medarbejdere
- information til pårørende
Telefon +45 7240 0040
Vi leverer også til udlandet
Kontakt os for mere information på +45 7240 0040 eller info@b-near.dk
Har du brug for hjælp?
Find svar under Quickguides / Videoguides, eller skriv/ring til support
Oplev b-near® live
b-near® er udstillet flere steder i Danmark. Se på danmarkskortet, hvor der er en b-near® nær dig.
Mulighed for bevilling
Forhør dig om mulighederne for at få bevilliget b-near® løsningen hos din kommune.