Når lave forventninger bliver en barriere

Når lave forventninger bliver en barriere

Tillært hjælpeløshed, kontakt og troen på at kunne selv

Kort fortalt

Når et menneske igen og igen oplever nederlag, at andre tager over eller teknologi, der er for kompleks, kan initiativet til kontakt blive svækket.

Det betyder ikke, at personen ikke kan lære.

Forskning peger tværtimod på, at motivation, støtte, meningsfulde relationer og tilpassede løsninger er afgørende for kommunikation, deltagelse og selvbestemmelse.

Hos b-near® møder vi ofte mennesker, som tidligere er blevet vurderet til ikke at kunne bruge teknologi. Men erfaringerne viser, at flere kan mere, end vi først tror – når løsningen er enkel, tryg og udviklet til deres behov.

 


"Det kan han ikke finde ud af"

Det er en sætning, vi ofte hører, når mennesker med funktionsnedsættelser bliver introduceret til ny teknologi. Ofte bliver den sagt i omsorg.

Man vil beskytte mod nederlag. Og det er rigtigt, at almindelige smartphones, apps og videosamtaler kan stille store krav til overblik, hukommelse, finmotorik og forståelse af mange funktioner på én gang.

For nogle mennesker bliver teknologien ikke en hjælp, men en ekstra barriere.

Men der er en vigtig forskel på at anerkende, at noget er svært, og at afskrive et menneske på forhånd.

Når forventningerne bliver for lave, risikerer vi at lukke muligheder, før de overhovedet er blevet afprøvet.

 


Hvad er tillært hjælpeløshed?

I psykologien bruges begrebet tillært hjælpeløshed til at beskrive, hvad der kan ske, når et menneske gentagne gange oplever, at egne handlinger ikke gør nogen forskel.

Hvis man igen og igen møder nederlag, manglende kontrol eller situationer, hvor andre tager over, kan man gradvist miste forventningen om, at egne initiativer virker.

Det handler ikke om manglende evner. Det handler om erfaringer.

Begrebet skal bruges med omtanke. Det er ikke en beskrivelse af en person, men en måde at forstå, hvordan omgivelser, oplevelser og forventninger kan påvirke motivation, initiativ og troen på egne muligheder.

Det er særligt relevant i arbejdet med kommunikation.

 


Når kontakt bliver noget andre styrer

Mange mennesker med kognitive udfordringer er afhængige af andre for at holde kontakten med familie, venner og netværk.

  • Opkald skal måske planlægges.
  • Telefonen skal findes frem.
  • En medarbejder skal hjælpe.
  • En app skal åbnes.
  • En kode skal huskes.

Når kontakten igen og igen bliver noget, andre sætter i gang, kan det være svært at opleve sig selv som den aktive part.

Over tid kan det betyde, at man tager færre initiativer. Ikke fordi man ikke ønsker kontakt. Men fordi erfaringen fortæller, at kontakt er noget, der styres af andre.

Forskning inden for alternativ og supplerende kommunikation (AAC) peger på, at succesfuld kommunikation ikke kun handler om færdigheder. Motivation, selvtillid, relationer og støtte fra omgivelserne spiller også en afgørende rolle.

Hvis mennesker skal lykkes med kommunikation, skal løsningen derfor ikke kun kunne betjenes. Den skal også opleves som meningsfuld.

 


Relationer motiverer mere end teknologi

For de fleste handler kontakt ikke om teknologi. Det handler om mennesker.
At kunne se sin mor. Sin far. En søster. En ven. Et menneske, man savner.

Netop relationen er ofte den stærkeste motivation for at lære noget nyt. Når kontakten lykkes, giver den mening. Og når noget giver mening, bliver det lettere at prøve igen.

Det er også derfor, vi i b-near® ikke ser vores løsning som et teknologiprodukt.

Vi ser den som en måde at understøtte relationer på. Teknologien er blot midlet. Målet er kontakt.

 


Enkelhed er ikke mindre digitalisering

Meget teknologi er udviklet til mennesker, som allerede er digitale.

Derfor bliver almindelige telefoner og tablets ofte for komplekse for mennesker med kognitive, kommunikative eller motoriske udfordringer.

Her er enkelhed ikke et kompromis. Det er en faglig kvalitet.

Forskning peger på, at mennesker med kognitive udfordringer profiterer af løsninger med færre valg, mindre kompleksitet, bedre genkendelighed og lavere krav til hukommelse og navigation.

Derfor er b-near® udviklet ud fra et enkelt princip:

Teknologien skal tilpasse sig mennesket – ikke omvendt.

  • Ét tryk.
  • Ingen logins.
  • Ingen menuer.
  • Ingen apps, der skal forstås.
  • Kun direkte kontakt til mennesker, brugeren kender og ønsker kontakt med.

Det handler ikke om at gøre mindre. Det handler om at gøre det muligt.

 


En pædagogisk opgave – ikke bare en installation

Det er vigtigt at sige tydeligt: Læring sker ikke ens for alle. Nogle tager hurtigt en ny løsning til sig. Andre har brug for støtte, gentagelser og tid. Og nogle vil fortsat have behov for hjælp i brugen.

Det gør ikke indsatsen mindre værdifuld. Tværtimod.

På de bosteder, hvor b-near® fungerer bedst, spiller medarbejdere og pårørende en afgørende rolle.

  • De hjælper med introduktion.
  • De skaber tryghed.
  • De gentager handlingen.
  • De støtter, indtil brugeren oplever succes.
  • Det er ikke bare implementering.
  • Det er pædagogik.

Forskningen understøtter også, at familie og fagpersoner har stor betydning for, om kommunikationsløsninger bliver en naturlig del af hverdagen eller ender med ikke at blive brugt.

 


Flere kan mere, end vi tror

De stærkeste historier, vi hører, handler sjældent om teknologien.

De handler om mennesker.

  • Om øjeblikket hvor en borger selv tager initiativ til kontakt.
  • Om glæden ved at ringe op uden hjælp.
  • Om at se et kendt ansigt på skærmen.
  • Om at kunne gøre noget selv.

Ikke alle lærer det samme. Ikke alle lærer lige hurtigt.

Og det er heller ikke pointen.

Pointen er, at vi skal passe på med at lade tidligere nederlag eller lave forventninger afgøre fremtidige muligheder. For ofte kan mennesker mere, end vi først tror. Hvis de får mulighed for at prøve.

 


Hvad betyder det for bosteder?

For bosteder handler det ikke nødvendigvis om mere teknologi. Det handler om mere tilgængelig teknologi.

  • Teknologi, der passer til mennesket.
  • Teknologi, der understøtter relationer.
  • Teknologi, der giver mulighed for selv at tage initiativ.

Når mennesker får bedre muligheder for at holde kontakt med familie og netværk på egne præmisser, kan det styrke både deltagelse, selvbestemmelse og oplevelsen af mestring.

Det er ikke teknologien i sig selv, der gør forskellen. Det er de muligheder, den skaber.

 


Flere muligheder. Mere kontakt. Mere selvstændighed.

Tillært hjælpeløshed handler ikke om mennesker, der ikke kan.

Det handler om, hvad der kan ske, når mennesker gennem længere tid møder barrierer, nederlag eller lave forventninger.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke vurderer mennesker ud fra, hvad de ikke kunne i går. Men giver dem mulighed for at lykkes i dag. For udvikling handler ikke nødvendigvis om at lære mere teknologi. Nogle gange handler det om at gøre teknologien mere tilgængelig.

Det er den tanke, b-near® er bygget på.

 


Vil I se, hvordan det fungerer i praksis?

Hvis I er nysgerrige på, hvordan b-near® bruges på bosteder rundt omkring i Danmark, er I velkomne til at booke en demo eller læse vores cases.

Her kan I se, hvordan enkel videokommunikation kan skabe mere kontakt, større tryghed og nye muligheder for mennesker, som ellers har svært ved at bruge almindelig teknologi.

Kontakt os for en uforpligtende dialog på telefon 72400040

Læs cases fra hverdagen
Læs b-near på bosteder

 



Kilder og videre læsning

Martin E. P. Seligman – Learned Helplessness
Encyclopaedia Britannica – Learned Helplessness
ASHA Practice Portal – Augmentative and Alternative Communication (AAC)
National Joint Committee – Communication Bill of Rights 
World Health Organization – Assistive Technology

Technologies to Support Self-determination for People with Intellectual Disability and ASD. Læs her

The use of assistive technology to promote practical skills, social participation and communication. Læs her

Læs næste

Digital inklusion, Handicapkonventionen og retten til kommunikation
b-near® til b-near® – når nye relationer også skal have mulighed for at vokse