“I aftes ringede min søn til mig. Det er en aftale mandag kl. 18.00, og det er første gang i over et år, at han ringede til mig helt uden hjælp og helt uden tekniske problemer. ❤️
Vh Marieke”
Sådan skrev Marieke til os efter et videoopkald med sin søn Thomas.
Thomas lever med funktionsnedsættelser og bor på bosted. Som for mange andre i samme situation har kontakt til familien i perioder været noget, der krævede hjælp fra andre. Telefoner, apps og tekniske løsninger kan hurtigt blive for svære, hvis man har brug for ro, genkendelighed og enkelhed.
Men mandag aften kl. 18 skete noget vigtigt: Thomas ringede selv.
Han gjorde det selv uden teknisk bøvl eller assistance.
Han trykkede selv på skærmen – og fik kontakt til sin mor.
Når kontakt bliver noget, man selv kan starte
For de fleste af os er det en selvfølge at kunne ringe til dem, vi holder af. Men for mennesker med kognitive, kommunikative eller motoriske udfordringer kan almindelig teknologi blive en barriere.
Opkald kræver måske, at en medarbejder finder telefonen frem. At en app åbnes. At en kode huskes. At der trykkes rigtigt flere gange i træk.
Når kontakt igen og igen bliver noget, andre hjælper med eller styrer, kan initiativet langsomt svækkes. Det er ikke lysten til at se et kært ansigt eller grine sammen, der forsvinder. Men nogle gange svinder troen på egne evner. Ikke fordi ønsket om kontakt forsvinder, men fordi erfaringen fortæller, at det er svært at lykkes selv.
Tillært hjælpeløshed
Mon ikke alle kender det: Den ene ægtefælle tager sig af økonomi og teknik, og den anden tager sig af madlavning og husførelse. Er man pludselig alene, er der væsentlige huller i kompetencerne, fordi en anden var dygtigere og derfor tog over. Indenfor forskningen kalder man det "Tillært hjælpeløshed".
I artiklen “Tillært hjælpeløshed, kontakt og troen på at kunne selv” skriver vi om, hvordan gentagne nederlag, lave forventninger fra omgivelsernes side eller for kompleks teknologi kan påvirke troen på egne muligheder.
Men vi skriver også om det modsatte:
At mennesker ofte kan mere, end vi først tror, når løsningen er enkel, tryg og tilpasset deres behov.
Relationer er den stærkeste motivation
For Thomas handlede det ikke om teknologi. Det handlede om at ringe til sin mor.
Netop relationen er ofte den stærkeste motivation for at prøve igen. Når kontakten lykkes, giver det mening. Og når noget giver mening, bliver det lettere at lære.
Det er derfor, b-near® er bygget op omkring velkendte ansigter og enkel kontakt.
- Ét tryk
- Ingen logins
- Ingen menuer
- Ingen apps, der skal forstås
Kun direkte adgang til de mennesker, man gerne vil tale med.
Små øjeblikke kan være store fremskridt
For nogle kan et selvstændigt opkald virke som en lille ting. For Marieke og Thomas var det stort.
Det var et tegn på, at Thomas kunne mere, end teknologien tidligere havde givet ham mulighed for. Og det var en påmindelse om, hvor meget det betyder, når et menneske igen får mulighed for selv at tage initiativ.
Ikke alle lærer det samme. Ikke alle lærer lige hurtigt. Og nogle vil altid have brug for støtte.
Men vi skal passe på med at lade tidligere nederlag afgøre fremtidige muligheder.
For nogle gange skal der ikke mere til end en enkel skærm, et kendt ansigt – og en aftale mandag kl. 18.
Læs også artiklen om tillært hjælpeløshed, kontakt og troen på at kunne selv her
