Salgs- og leveringsbetingelser

Anvendelsesområde

1.

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for ethvert køb af b-near a/s’ produkter (herefter benævnt ”ordre” eller ”ordren) på b-near a/s’ webshop, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem parterne.

Disse betingelser gælder ikke for leje af b-near® skærme. Ved leje gælder b-near®’s særskilte lejebetingelser (B2C), som du får vist og accepterer i forbindelse med indgåelsen af lejeaftalen.

2. Disse salgs- og leveringsbetingelser udgør sammen med ordrebekræftelsen, det samlede aftalegrundlag for dit køb.
3. Du skal være fyldt 18 år samt være i besiddelse af et gyldigt betalingsmiddel for at kunne handle på webshoppen. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog placere en ordre, hvis du har indhentet din værges accept eller på andet grundlag har juridisk ret til at indgå handlen. Du bærer det fulde ansvar for, at du er i stand til at handle på webshoppen. Såfremt du handler på en tredjemands vegne, herunder køber, installerer og opsætter b-nears programmer, indestår du for at have den fornødne fuldmagt hertil.
4. Produkter som fremgår af webshoppen er ikke et tilbud men en opfordring til at gøre tilbud. Der er først indgået en bindende aftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse på dit køb.
5. Webshoppen er alene for forbrugere. Ønsker du at handle som erhvervsdrivende, kan du kontakte b-near a/s på info@b-near.dk
6. Ved køb på webshoppen bekræfter du, at du hverken køber varer som erhvervsdrivende eller med henblik på videresalg. Såfremt du i strid hermed handler som erhvervsdrivende kan du ikke støtte ret på nærværende vilkår og b-near a/s fraskriver sig ethvert ansvar i anledning heraf, herunder begrænses dine rettigheder i henhold til dansk ret i videst muligt omfang.
7.

Brug af b-near® skærmen kræver samtidig en løbende licens. Ved køb af licens eller services, accepterer du også b-near a/s [vilkår]. Dette gælder uanset om b-near® skærmen er købt eller lejet.

 

Betaling

8. På webshoppen kan du betale med Visa Dankort, Visa, MasterCard, American Express, Google Pay og Apple Pay. For at minimere risikoen for uautoriseret adgang krypteres dine betalingskortoplysninger. Når vi har modtaget din ordre, reserverer vi beløbet via den valgte betalingsmetode for at sikre, at der er dækning for købesummen, så transaktionen kan gennemføres.
9. Betalingen vil blive trukket på din konto, når ordren afsendes. Når ordren afsendes, vil du modtage en leveringsbekræftelse på e-mail.
10. Hvis ikke det er muligt at hæve beløbet fra dit betalingskort, har b-near a/s ret til uden forudgående varsel at tilbageholde ordren, indtil betaling har fundet sted.
11. Der opkræves ikke gebyr ved betaling med kreditkort.
12. Alle beløb er i danske kroner og inkl. moms. Alle udgifter i relation til varen, herunder fragt, emballage mv., samt en samlet pris vil fremgå ved din bestilling og af ordrebekræftelsen.
13. Leveringsomkostninger vil variere afhængig af, hvilken vare og leveringsform du har valgt.

 

Prissætning

14.

Hos b-near a/s bestræber vi os på til enhver tid at sikre korrekt og retvisende information på webshoppen. Dette gælder såvel lagerstatus som prissætning. Hvis vi bliver bekendt med en prisfejl på en ordre, vil vi underrette dig hurtigst muligt og give dig mulighed for at bekræfte din ordre til den korrekte pris eller annullere din ordre. Hvis vi ikke kan komme i kontakt med dig, forbeholder vi os retten til at annullere din ordre.

 

Levering

15. Vi tilstræber at afsende din ordre næstfølgende hverdag efter du har modtaget en ordrebekræftelse.
16. Din ordre forventes at blive leveret 2-14 hverdage efter, at du har modtaget en leveringsbekræftelse. 
17.  Vi sender til hele Danmark, Norge og Sverige. Hvis der er valgt en leveringsadresse i øvrige lande, har vi ret til frit at annullere ordren.
18. Fragtprisen vil variere afhængigt af den valgte leveringsform og/eller udbyder, og vil altid fremgå af oplysningerne inden bestillingen.
19. Din ordre vil blive leveret til leveringsadressen, der angives ved bestillingen medmindre andet er aftalt.
20. Hvis levering skal ske til et pakkeudleveringssted, og der ikke her er plads til pakken, vil din pakke blive flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du vil få besked om direkte fra distributøren.
21. Hvis leveringen af din vare er forsinket, så får du besked, så snart b-near a/s bliver opmærksom på forsinkelsen. Du får samtidig besked om, hvornår du kan forvente, at din vare vil blive leveret. Bliver din ordre helt eller delvist forsinket fraskriver b-near a/s sig ethvert ansvar for at yde skadeserstatning.
22. Når ordren er placeret på leveringsstedet, anses levering for at være gennemført. Herefter vil b-near A/S ikke være ansvarlig for ordrens bortkommen eller stand.

 

Reklamation

23. Du er forpligtet til straks ved modtagelse af ordren at undersøge hele ordren for eventuelle produktionsfejl og/eller transportskader. Skulle der mod forventning være en produktionsfejl eller transportskade på ordren, skal du straks kontakte b-near a/s på info@b-near.dk
24. Hvis emballagen er beskadiget ved leveringen, skal du åbne den og tjekke, om alt er intakt. Tag billeder af emballagen og det omtalte produkt (gem emballagen) og e-mail disse billeder til b-near a/s i tillæg til supplerende oplysninger, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.
25.  Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven regnet fra tidspunktet for modtagelse af ordren.
26. Reklamationen skal ske inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamation altid være rettidig.
27. Ved rettidig reklamation, aftales det nærmere mellem parterne, hvordan manglen skal udbedres, om varen eventuelt skal returneres til b-near a/s og om udgifter herfor vil blive refunderet.
28. b-near a/s er ikke ansvarlig for mangler, der skyldes slitage, overlast, forkert betjening eller montering, mangelfuld vedligeholdelse, hændeligt uheld eller andre forhold, for hvilke du er som forbruger er ansvarlig for.
29. I tilfælde af en mangel, kan b-near a/s tilbyde dig reparation eller omlevering og ultimativt pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

 

Fortrydelsesret

30. Du har i overensstemmelse med forbrugeraftaleloven 14 dages fuld fortrydelsesret uden angivelse af årsag. Fortrydelsesretten ved leje af en b-near® skærm er beskrevet særskilt i b-near’s lejebetingelser (B2C).
31. Perioden for fortrydelsesretten regnes fra den dag, hvor du modtager den fulde ordre.
32. Meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten skal ske inden udløbet af de 14 dage ved fremsendelse af mail til cancel@b-near.dk.
33. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.
34. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.
35. Hvis varen er taget i brug eller forsegling/plombering er brudt, kan du ikke udnytte fortrydelsesretten. Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end, hvad der anses for nødvendigt for at fastslå varens art og egenskaber uden egentlig brug.
36. Du skal senest 14 dage efter at have meddelt os om din udnyttelse af fortrydelsesretten returnere ordren.
37. Returneringsomkostninger skal du selv afholde. Der modtages ikke pakker sendt pr. efterkrav.
38. Når du returnerer en ordre, er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind ligesom du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, b-near a/shar modtaget den retur.
39. I din returforsendelse skal du oplyse dit navn og din adresse samt ordrenummer så vi kan identificere din returnering.
40. Ved udnyttelse af fortrydelsesretten, vil b-near a/s refundere det fulde beløb som du har betalt for varen, herunder leveringsomkostninger svarende til den billigste tilbudte form for standardlevering. Beløbet returneres til dig uden unødig forsinkelse efter b-near a/s har modtaget varen. Beløbet vil blive overført til samme betalingsmiddel, som du betalte ordren med.
41. Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af ordren, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.

 

Ansvarsbegrænsning og produktansvar

42. b-near a/s er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler. I intet tilfælde, herunder i tilfælde af forsinkelse og mangler ved ordren, er b-near a/s ansvarlig for dit driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af dine retsforhold over for tredjemand.
43. For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret.
44. b-near a/s er ikke ansvarlig for skader på erhvervsmæssigt benyttede genstande, som skyldes en defekt ved ordren.
45. b-near a/s’ samlede ansvar over for dig for tingskader kan under ingen omstændigheder overstige et beløb, svarende til det beløb, du har betalt for ordren.

 

 Force Majeure

46. b-near a/s er ikke erstatningsansvarlig for forhold, der opstår uden pågældendes skyld, og som ligger uden for dets kontrol, og som b-near a/sikke ved ordrens indgåelse burde have taget i betragtning, herunder men ikke begrænset til naturkatastrofer, krig, oprør og uroligheder, strejker, lockouts, regeringsforanstaltninger herunder i relation til sundhedskriser såsom epidemier og pandemier, arbejdskonflikter, hærværk, maskinsammenbrud eller maskin- og fabrikslukninger, brandskade, vareknaphed, strøm- og forsyningsafbrydelser, mangler eller forsinkelse ved leverancer fra leverandører, import- eller eksportforbud, manglende transportmuligheder eller lignende forhold, som forhindrer eller i væsentlig grad vanskeliggør en ordres udførelse eller ordrens transport til leveringsstedet.
47.  I dette tilfælde er b-near a/s berettiget til at udskyde opfyldelse af ordren, indtil opfyldelseshindringen er ophørt eller alternativt ansvarsfrit annullere ordren helt eller delvist.

 

Klagemulighed, tvister og meddelelser

48. En klage over b-near a/s kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Link: Nævnenes Hus (naevneneshus.dk).
49. Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform. Link: https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home.chooseLanguage
50.  Indgiver du en klage her, skal du oplyse om klagen på vores E-mail adresse: info@b-near.dk. 
51. Eventuelle tvister mellem parterne afgøres af de almindelige domstole efter dansk ret.
52. Meddelelser mellem parterne kan gyldigt gives pr. e-mail (som anført i ordrebekræftelsen).

 

Behandling af personoplysninger

53. Når du handler via vores webshop og ved brug af b-near a/s’ produkter, vil b-near a/s behandle dine personoplysninger og være dataansvarlig herfor. Behandlingen sker i henhold til vores privatlivspolitik, som du kan læse her b-near.com

 

Kontakt

b-near A/S
CVR-nr.: 42433489
Frederiksgade 74 A. 1 th.
DK-8000 Aarhus C
E-mail: info@b-near.dk